Sidste dag på Brekkeseter

Hej alle.

Jeg sidder og kigger ud af vinduet og tænker på om vi mon nogensinde kommer til at bo et sted med så flot udsigt igen. Glittertind lyser kridhvidt mod solen og græsset er grønt på engen foran os. Klokken nærmer sig 22.30 men der er stadig helt lyst.

Vi har pakket og gjort rent og er nu klar til afrejse i morgen. Her til aften har vi spist på terrassen og Silje fik sin sidste ridetur. Foråret er nu for alvor kommet til Brekkeseter og det er tid for os til at sige tak for nu.

Sigrid og Silje på Regine

Vi er mentalt klar til at tage hjem. Nu skal vi finde det hus vi forhåbentlig skal bo i i mange år. Det bliver spændende. Samtidig er det vemodigt at skulle sige farvel til den flotte natur og den daglige kontakt med Kari og Bjørn, som er blevet gode venner. Vi kommer tilbage hertil mange gange, det er helt sikkert.

/Kia

Å Vestland, Vestland

Hej alle

Vi har netop været på en lille rundtur i det fantastiske norske Vestland. Vi siger det igen: Norge er et imponerende land, hvorfor tage om på den anden side af jorden for at opleve noget vi har i vores naboland?

Her kommer beretningen om forårets tur for familien Hoffgaard.

Efter et par timers køretur fra Brekkeseter havnede vi midt i det norske forår. Termometeret viste 21 grader og vi gemte straks huer og vanter langt væk i bilen. Silje måtte bare røre ved mælebøtten og Karen syntes det var fantastisk at sidde i det grønne græs.

Jaah, ingen flyverdragt!

Ved atlanterhavsvejen.

Første overnatningsted var ved Atlanterhavsvejen. En imponerende vej helt ude i havet over en masse små øer. Da vi kom var der helt stille og sol, en sjælden oplevelse på de kanter. Vi svingede ind til siden og slog teltet op.

Dagen efter overnattede vi i Ålesund. En speciel by i Norge, da den brændte ned i begyndelsen af 1900 tallet, hvorefter man valgte at bygge den op i Jugend stil. En del af stilen er bevaret og der findes mange flotte bygninger. Bestemt et besøg værd.

På tredjedagen kom vi til en af hovedattraktionerne i Norge: Geirangerfjorden, UNESCO vorld heritage natural site. Flor var den. Vi sejlede igennem den og nød solen på dækket. Efterfølgende var vi igen oppe at snuse til sneen, idet vi kørte op i 1500 meters højde og fik lidt vinter igen. Her var der flot kontrastrig udsigt til sne og grønne fjelde.

De syv søstre ved Geirangerfjorden

Sidste dagen bød på endnu en oplevelse indenfor vejbyggeri - Trollstigen. Vejen går fra fjord til fjeld og er et imponerende bygningsværk.

Trollstigen

Nu har vi set endnu en bid af Norge. Det er godt at vide at der er flere perler, som ligger og venter.

/Kia

Venne- og børnehygge

Hej alle

Mikael og Trine kom også forbi med deres børn Ea og Magne, som har næsten nøjagtig samme alder som henholdsvis Silje og Karen.
Det var rigtig dejligt for Silje at få besøg af en legekammerat nu hvor det er slut med børnehaven. Ea og Silje hyggede sig på hyttetunet med trampolinen og med at kaste sten i dammen.

En af dagene pakkede vi rygsækkene og tog på langtur helt hen til skoven 2 km. fra Brekkeseter. Silje og Ea kunne ikke længere nyde den luksus at sidde i bærestol som sidste gang, vi var på tur sammen. De trampede af sted med deres små helt korrekte vandretursrygsække.
Vi havde mange stop undervejs hvor vi kastede sten i vandet og fik en vingummi eller en kiks. Undervejs fandt vi hoppesten og sten med gule pletter. Det krævede lidt fantasi og tålmodighed fra forældrenes side, men frem kom vi og pigerne havde det fantastisk. ”Mor, det er dejligt at gå her”, sagde Silje og morens friluftshjerte var lige ved at smelte.

Det blev til nogle gode og afslappende dage, som altid i selskab med Mikael og Trine.

/Kia

Tilbage til sneen

Hej alle

Som om vi ikke kunne få kulde nok valgte vi at køre en tur over Sognefjeldet. Det blev en rejse tilbage til gode minder fra en påsketur i 2005, som fik vidtrækkende konsekvenser? Gorm fik hele historien undervejs.

Det er da vildt!

Vi så fantastiske sneklædte fjelde. Anders havde især glædet sig til at studere lidt indenfor feltet snerydning, som er blevet lidt af et speciale for ham. Vi kørte på veje med op til 5 meter høje brøytekanter (eller snekanter som det vel vil hedde på dansk, hvis de fandtes i Danmark). Ganske imponerende – også for os andre.

/Kia

Mange dejlige besøg

Hej alle

I sidste uge fik vi besøg af en lille flok udluftere – nærmere bestemt Mikael og Karsten med to gange Line. Dagen efter kom Anders´ kammerat Gorm.

Frokostpause med hagl og sol

Vi havde nogle gode dage med små vandreture i området, en dag med rafting og en fantastisk køretur over Sognefjeldet, som jeg vil berette om senere.

Sneen er smeltet så meget nu, at det er muligt at gå ind over fjeldet. Bare man sørger for at holde sig til stierne og ikke lytter efter guiden Kia og krydser indover en myr?
Vejret har desværre ikke vist sig fra sin bedste side. Det har været koldt og blæsende, skiftende mellem slud og regn. Vi tog det med godt humør og fik nogle gode oplevelser alligevel. Især den brændefyrede sauna med et hop i dammen efterfølgende var populær.

Aftnerne gik med BesserWisser, hvor Mikael lurpassede og tog en sejr, som sent vil blive glemt. Er der nogen som har hørt om Hagen Jørgensen???

/Kia

Snestorm i maj

Hej alle.

Så kom den endelig snestormen! To uger uden sne og nu finder vi skiene frem igen.

Okay helt så galt er det ikke, men nu har vi oplevet vores første snestorm i maj, lidt af en oplevelse. Anders skrev godt nok i foregående indlæg at våren var kommet men man skal ikke sådan lade sig snyde af majvejret på højfjeldet i Norge.

I dag er det meget blæsende men vinden skulle lige så stille løje af og så håber vi på, at det er godt at bevæge sig udenfor igen. Her til morgen har vi fået besøg af nogle højskolevenner og vi skulle gerne kunne komme ud og opleve Norge.

Stormen raser og alt blev hvidt en kort stund.

/Kia

Heste - og nær død oplevelse

Hej alle

Nu kan man godt sige at vinteren er forbi - og våren kommet - på Brekkeseter. Der er stadig hvide toppe rundt omkring os, og der falder da også en centimeter sne i ny og næ, men solen skinner ofte fra en forårsblå himmel og træerne er på nippet til at skyde ud.

Dette skifte har selvfølgelig gjort at skiene i sagens natur ikke bliver så flittigt brugt længere. Derfor har vi kastet os over en ny sport - ridesporten. Det vil sige at far passer hestene og Silje ridder.

Vi havde et dejligt besøg af Line, mormor, Aia, Siri og Noah samt Søren, Lise, Gustav og lille my fra Sogndal i denne weekend. Børnene var ude at ride på Brekkseters to ponyer: Obe og Prince Charming. Det var en stor oplevelse for dem alle (også hestene tror jeg).

Hestene drikker vand. Siri ridder på Obe og Aia og Silje ridder på Prince Charming.
Sigrid og Martine er de to guider.

Efter en lang riddetur er det godt med et bad. Tre badenymfer på en gang.

Line var senere ude at ride på den store hoppe, Regine, og havde vist nok en fantastisk tur henført til dagene som hestepige i Gimming. Ikke dårligt at opleve barndommens glæder igen.

Ellers gik dagene med at kælke på de sidste snefaner og bygge dæmninger og kaste med sten i de mange små vandløb. Nogle rigtigt hyggelige dage.

Og så til den nær-død-oplevelse. Jo, Bjørn og Kari var rejst på weekend, så jeg skulle passe hestene. For første gang helt alene. Selvfølgelig gik strømagregatet i stykker, så den store, hvide hingst, Armani, besluttede sig for at jagte de små ponyer. De 8000 V som sådan et strømhegn plejer at give var åbenbart ikke for sjov.

Fire gange jagede han ponyerne ud af deres indhegning, og fire gange måtte jeg forsigtigt nærme mig ham, binde ham, og trække ham på ret plads. Den ene af gangene var det lige ved at gå galt idet at Armani fik hovene rodet ind i hegnet. Han blev febrilsk, da han kunne mærke, at han ikke kunne holde balancen og begyndte at løbe med hegnet. Hegnet kom susende igennem luften og ramte mig i knæhaserne så jeg røg ned på ryggen for herefter at blive trukket afsted under den springende og febrilske hingst. Jeg så vitterligt mit liv passere forbi i disse meget lange sekunder. Mirakuløst trådte han ikke på mig (Er der noget med at heste ikke træder på mennesker? Var det ikke Gandhi der brugte dette trick i sin ikke-voldige kamp?) Jeg kom hurtigt op, og adrenalinen rendte af med mig, for jeg for efter hingsten og fik fat i den, og holdt den nede.

Og lige siden den episode har jeg kunnet nærme mig ham uden problemer. Ja rent faktisk kommer han mig i møde og lægger hovedet ned, så jeg kan lægge grimen på ham eller klø ham bag ørene. Sådan er det med mænd: En hurtig slåskamp og så kan man gå ud og drikke øl bagefter.

Så der er ikke noget, der er så galt, at det ikke er godt for noget.

/anders